Digital svindel

Phishing er mails, hvori svindlerne fx udgiver sig for at være fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, ofte med overbevisende logoer vedhæftet og lignende.

Formålet med phishing er fx er at lokke dig til at overføre penge til de kriminelle, trykke på et link eller måske installere malware på din computer.

Smishing er falske SMS’er, der har til formål at snyde dig eller stjæle dine personlige oplysninger. Afsenderen af SMS’en udgiver sig ofte for at være en troværdig virksomhed, fx dit pengeinstitut.

Den falske SMS vil ofte indeholde et link, som skal lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig. Det vil typisk være dine kortoplysninger, de vil bede om, efter du har trykket på linket.

Tryk aldrig på et link i en SMS, du ikke har bedt om.

Vishing er en form for cyberkriminalitet, hvor svindlerne stjæler personlige oplysninger via telefonopkald – det er også kendt som telefon-phishing.

Svindlerne ringer til deres ofre og overbeviser dem om at dele deres personlige oplysninger, som kreditkortoplysninger og adgangskoder.

Spoofing er når svindlerne ændrer visningen af deres eget telefonnummer, så det på din telefon ser ud som om de fx ringer fra en offentlig myndighed, en kendt virksomhed eller dit pengeinstitut.

Det er derfor ikke nok at google et telefonnummer, hvis du er i tvivl om, om det er svindel. Læg røret på og ring selv til myndigheden/virksomheden/pengeinstituttet direkte på deres hovednummer, og spørg ind til henvendelsen.

Et muldyr er en person, der, bevidst eller ubevidst, stiller sin konto til rådighed for kriminelle. Ved at overføre eller hæve pengene til/fra kontoen, skifter pengene hænder fra svindleren til muldyrets konto, og pengesporet udviskes. På den måde bruger svindleren muldyret som mellemmand i hvidvask af penge.

Vær på vagt, hvis du bliver kontaktet af en fremmed eller én, du kun kender perifert, som ønsker hjælp til en pengeoverførsel eller kontanthævning.

Du skal være opmærksom på, at det kan være strafbart at medvirke i den sammenhæng.

Investeringssvindel er, når svindlere vildleder ofrene til at tro, at der er kontakt med legitime investeringsfirmaer, som lover store afkast. Oftest er kontakten startet ved at ofret har indtastet kontaktoplysninger på svindlernes hjemmeside, evt. via en Facebook-annonce, hvorefter ofret bliver ringet op.

Der startes ofte med mindre beløb på betalingskort, og ofret får som regel adgang til en troværdig udseende investeringsportal og bliver overtalt til yderligere investering med udsigt til store gevinster. De lovede gevinster bliver dog aldrig udbetalt.

Når ofret opdager, at der er tale om svindel, kontaktes ofret ofte igen af en ”anden” gerningsmand, som udgiver sig for at være advokat eller lignende, som kan hjælpe med at få det tabte tilbage.

Læs mere hos Finans Danmark

Svindleren foregiver at være interesseret i et romantisk forhold – typisk gennem online datingsider, sociale medier eller mails.

I takt med, at der opstår tillid mellem parterne, kan svindleren bede om fx intime billeder, penge, gaver eller personlige oplysninger og koder, som senere bruges til afpresning eller som grundlag for flere penge eller gaver.

Læs mere hos Finans Danmark

CEO fraud eller direktørsvindel er falske mails eller SMS’er til en virksomheds medarbejdere, og mailen eller SMS’en ser ud som om den er sendt fra medarbejderens chef.

Svindlerne forsøger på den måde at narre medarbejderen til at betale falske fakturaer eller overføre et beløb til en specifik konto ved at give indtryk af, at sagen haster.

Kriminalitet rettet mod banker gennem kundernes netbank er et voksende problem. Den første sag om netbanksvindel i Danmark blev registreret i 2006, og siden da er antallet af svindelforsøg steget år for år.

Netbanksvindel kan typisk foregå på to forskellige måder:

1. Social engineering
Den ene metode kaldes social engineering, hvor en kriminel kontakter bankkunden og forsøger at manipulere vedkommende til at udlevere personlige oplysninger. Kontakten sker ofte via e-mail, sms eller telefonopkald. Ved at udgive sig for at være fra banken, Nets eller eksempelvis politiet kan den kriminelle få adgang til kundens netbank og hæve penge, uden at banken umiddelbart kan se, at en uvedkommende har fået adgang.

2. Fraud/malware
En anden form for netbanksvindel sker ved brug af fraud eller malware. Denne kategori omfatter blandt andet tilfælde, hvor en kunde får stjålet sin pung med identitetspapirer og nøglekort, eller hvor personer i kundens omgangskreds misbruger kundens NemID- eller MitID-oplysninger. Kategorien dækker også – dog langt sjældnere – situationer, hvor kunden via et link i en e-mail eller sms installerer skadelig software på sin telefon eller computer. Denne software gør det muligt for den kriminelle at opsnappe personlige oplysninger og dermed skaffe sig adgang til netbanken.

Læs mere hos Finans Danmark

Betalingskortmisbrug kan overordnet inddeles i fire hovedkategorier:

Den mest almindelige form for betalingskortsvindel sker via falske – ofte udenlandske – hjemmesider, hvor forbrugeren lokkes til at foretage et køb. Efterfølgende bliver kortoplysningerne misbrugt til uautoriserede betalinger.

En anden metode består i udsendelse af falske sms-beskeder, eksempelvis fra pakkedistributionsfirmaer, som får modtageren til at klikke på et link og derefter godkende en større betaling uden at være klar over svindlen.

En tredje form forekommer, når en kriminel efter identitetstyveri tilføjer offerets betalingskort til en digital betalingsløsning, såsom Apple Pay, og herefter anvender kortet til betalinger.

Endelig forekommer der stadig svindel med fysiske betalingskort. Her kan kriminelle enten manipulere offeret til at udlevere kort og pinkode eller stjæle kortet efter først at have afluret pinkoden, eksempelvis i forbindelse med betaling i dagligvarebutikker.

Læs mere hos Finans Danmark

Fakturasvindel er en af de mest udbredte former for svindel rettet mod virksomheder. Mange virksomheder modtager fakturaer for varer eller ydelser, som de aldrig har bestilt eller modtaget. Fakturaerne vedrører ofte mindre beløb, hvilket øger sandsynligheden for, at de passerer gennem virksomhedens betalingsprocedurer uden nærmere kontrol eller spørgsmål til deres ægthed.

Læs mere hos Finans Danmark