Leder du efter noget bestemt ?

Ønsker du at passe bedre på miljøet og samtidig spare penge, så er Sønderhå-Hørsted Sparekasses Attraktive Energilån noget for dig.

Du kan få Energilån til:

  • Solceller

  • Varmepumper

  • Nye vinduer

  • Isolering etc.

Energiforbedrende tiltag kan over en årrække tjene sig selv ind flere gange – og samtidig er det godt for miljøet.

NB! Vi betragter også elbiler og plugin-hybridbiler som en slags energiforbedrende tiltag – derfor tilbyder vi dig et "Attraktive billån" til en særlig god rente.

Er du interesseret i at hører mere?

Vil du vide mere om dine muligheder for et energilån? Kontakt os i dag og få en samtale med din rådgiver. Sammen finder vi den løsning, der gør det lettere for dig at komme godt på vej.

person-foran-glasvaeg.jpg
person-foran-rediator.jpg

Udskift gas- eller oliefyret

Søg om 20.000 kr. i tilskud til varmepumpe

De stigende og svingende energipriser får mange boligejere til at overveje deres varmeløsning. Hvis dit hus i dag opvarmes med olie eller gas, kan et skifte til varmepumpe være et skridt mod både lavere varmeregning og større tryghed i hverdagen.

Som kunde i et pengeinstitut, der samarbejder med Totalkredit, kan du nu søge om 20.000 kr. i tilskud, hvis du udskifter dit gas- eller oliefyr med en varmepumpe. Tilskuddet er blevet fordoblet som en hjælp til boligejere i en tid med høje energipriser.

Bag tilskuddet står Forenet Kredit og Totalkredit, som gerne vil støtte energirenoveringer, der både gavner boligens økonomi og bidrager til at reducere CO₂‑udledningen. Energiforbruget i bygninger står for omkring 40 % af Danmarks samlede CO₂‑udledning, og udskiftning af fossile varmekilder er et af de tiltag, der gør størst forskel.

Udskiftning til varmepumpe giver typisk en årlig besparelse på mange tusinde kroner på varmeregningen og i gennemsnit op til 70 % lavere CO₂‑udslip. Samtidig kan boligen blive mere attraktiv og fremtidssikret.

 

Tilskud fra staten

Ud over tilskuddet fra Totalkredit kan du også løbende søge om offentlige tilskud, fx via Energistyrelsens ordninger. Det kan gøre investeringen endnu mere fordelagtig.
Når din rådgiver har bekræftet, at du kan få tilskuddet fra Totalkredit, kan du indgå aftale med en installatør.

 

Er du en af dem, der kan søge om 20.000 kr.?

Du kan søge om tilskud fra Totalkredit, hvis du:

  • er privatkunde og har et Totalkredit‑lån i ejendommen
  • bor i huset eller sommerhuset hele året, og ejendommen ligger i et område uden mulighed for fjernvarme
  • udskifter gas- eller oliefyret med en varmepumpe (luft‑til‑vand eller jordvarme) med energimærke A++ eller bedre
  • får udskiftningen udført af en virksomhed (ikke gør‑det‑selv)
  • sender faktura på det udførte arbejde til din rådgiver senest 12 måneder efter værdibevisets udstedelse

Totalkredit giver 20.000 kr. i tilskud til kunder, som opfylder betingelserne. Tilskuddet er skattepligtigt.

 

Sådan gør du

  1. Kontakt din rådgiver og få hjælp til at søge værdibevis på 20.000 kr. fra Totalkredit samt eventuel finansiering.
  2. Gå i gang med udskiftningen, når værdibeviset er udstedt (gyldigt i 12 måneder).
  3. Få installeret en luft‑til‑vand- eller jordvarmepumpe med energimærke A++ eller bedre.
  4. Send en kopi af fakturaen til din rådgiver.
  5. Tilskuddet udbetales til din NemKonto inden for ca. 30 dage.

Husk, at tilskuddet er skattepligtigt og indberettes som B‑indkomst.