Leder du efter noget bestemt ?

Velkommen til din nye investeringsløsning

 

Vores nye og forbedrede investeringsløsning til handel af værdipapirer er nu tilgængelig i net- og mobilbanken. Her finder du en række forbedringer og nye muligheder, der gør det nemmere og mere overskueligt at investere på egen hånd.

Du tilgår den nye investeringsløsning ved at klikke på "Investering" i din net- eller mobilbank.

 

En investeringskonto pr. depot

I investeringsløsningen bruges begrebet ”konto” i stedet for ”depot”.
Når du investerer via løsningen, gør du det derfor via din investeringskonto, som er tilknyttet dit depot.
Har du flere depoter, får du én investeringskonto pr. depot.


Du skal overføre penge til din investeringskonto, før du kan handle via løsningen - dette kan du gøre via net- eller mobilbanken.

 

Nye funktioner, bedre overblik

Med vores nye investeringsløsning har du adgang til en moderne handelsplatform i et stilrent design og med flere nye funktioner.

Fælles for dem alle er, at det skal være nemt, hurtigt og enkelt at investere – uanset om du investerer i enkeltaktier, obligationer, puljer eller en blanding.

Den nye løsning har vi bygget i samarbejde med Saxo Bank, som tilbyder en af markedets bedste investeringsløsninger, baseret på mange års erfaring og udvikling.

 

Dette får du med vores investeringsløsning

Vores nye investeringsløsning rummer en række forbedringer for dig som kunde

  • Individuel opsætning, der kan tilpasses dine ønsker
  • Mulighed for at følge værdiudviklingen på dagligt niveau
  • Mulighed for at følge ikke-tilskrevne afkast på pensionspuljerne fra Lokal Puljeinvest
  • En lang række af grafiske opsætninger af værdiudviklingen
  • Inspiration til nye investeringsmuligheder
  • Adgang til at handle på flere markeder
  • Stop loss-funktion, der sikrer, at dine aktier automatisk bliver solgt, når kursen rammer et vist niveau fastsat af dig. 

 

Sådan kommer du i gang

Investerer du allerede, skal du ikke gøre noget. Dine investeringer vil nemlig automatisk åbne i den nye investeringsløsning mandag den 12. juni 2023. Du tilgår handelsplatformen via net- og mobilbanken – helt som du plejer.

Er du ny investeringskunde, har du brug for et investeringsdepot, før du kan komme i gang. Det kan din rådgiver hjælpe dig med.

Spørgsmål og svar

Alt begyndelse kan være svær,  men  du kan derfor finde svar på de mest stillede spørgsmål

 

Generelle spørgsmål

Hvorfor ny investeringsløsning?

Hvor finder jeg den nye investeringsløsning?

Hvorfor blev min ordre ikke gennemført?

Hvad indebærer abonnementer?

Hvordan overfører jeg penge til mit investeringsdepot?

Hvorfor kan jeg ikke se mit depot?

Hvordan ændrer jeg sproget?

Hvordan sker udbyttebetalingen?

Hvordan overfører jeg værdipapirer?

Hvordan laver jeg min egen søgning i den nye investeringsløsning?

Hvor finder jeg mine finansielle rapporter?

Hvor får jeg mine fondsnota?

 

Ordforklaringer

Hvad er en limitordre?

Hvad er en markedsordre?

Hvad betyder ordet instrument?

Hvad betyder ordet corporate action?

Hvad er forsinkede kurser?

Hvad er en observationsliste?

Hvordan bruges begrebet konto i investeringsløsningen?

 

Køb og salg

Hvordan kan jeg se, om børsen er åben?

Hvordan får jeg adgang til danske nyheder?

Hvordan udregnes gevinst/tab i handler med udenlandsk valuta?

Hvor finder jeg handelsvilkår?

Hvordan køber jeg aktier eller fonde?

Hvorfor kan jeg ikke handle amerikanske aktier?

Hvorfor har jeg værdipapirer i mit depot, jeg ikke kan handle?

Hvorfor blev min limitordre ikke handlet?

Hvad betyder markedshandel?

Hvordan opdaterer jeg personlige oplysninger?

Hvorfor blev min ordre ikke gennemført?

Hvorfor kan jeg ikke strakshandler?

 

Afrapportering

Hvor ser jeg værdien af mine værdipapirer?

 

Vejledninger - lær din investeringsløsning at kende

 

Introduktion til Investeringsløsningen

Du får adgang til investeringsplatformen direkte fra din Net- og MobilBank ved at klikke på Investering.

Investeringskonto tilknyttet hvert depot 

Hvis du har flere depoter, vil der nu være tilknyttet en investeringskonto til hvert depot, hvorfra alle investeringer foregår. Derfor er det vigtigt, at du overfører penge til dine investeringskonti, inden du kan begynde at handle. Dette gør du med en almindelig overførsel direkte fra din Net-eller MobilBank.  

 

Oversigt over dine investeringer

Se din depotoversigt under Portefølje. Her kan du vælge mellem dine depoter, og under det enkelte depot kan du se dine nuværende positioner, kontoens værdi, rådighedsbeløb tilgængelig for handel samt dagens udvikling på depotet.

Nederst på siden er det muligt at se fordelingen af dine aktiver. 

 

Sådan laver du din første handel

Du starter med at finde den aktie, du ønsker at handle, f.eks. via søgefunktionen.

Under den pågældende aktie kan du finde forskellige informationer som historiske data, nøgletal og nyheder omkring aktien.

Du køber aktien på køb-knappen i øverste højre hjørne. I handelsvinduet, der kommer op, skal du vælge den korrekte handelskonto, hvilken ordretype du ønsker, samt hvor mange aktier, eller hvilket beløb du ønsker at købe for. 

 

Lav din egen observationsliste

Du kan opbygge din personlige observationsliste, hvor du nemt kan følge med i dine favoritaktier, obligationer, index eller investeringsforeninger.

Når du kommer ind på platformen, skal du oppe i højre hjørne trykke på stjernen. Du bygger din personlige observationsliste ved at trykke på knappen Ny i højre side, give listen et navn, og dermed Oprette.

Du tilføjer de ønskede værdipapirer et efter et. 

 

Se handelsnoter og afkastrapporter

Du kan hente historiske rapporter og se udviklingen på dit investeringsdepot ved at gå ind under Portefølje, og dernæst ind under Resultater.

Her kan du se data omkring din investering - dette kan også laves som en rapport. Gå ind under Indstillinger under person-ikonet i øverste højre hjørne. Herefter finder du Historiske rapporter. Her kan du finde rapporter såsom:

  • Porteføljerapport
  • Transaktionsrapport
  • Rapport over lukkede positioner
  • Kontoudtog
  • Udbytte
  • Obligationsrentebetalinger

 

Hjælp og support 

Hvis teknikken driller og du benytter investeringsløsningen via Google Chrome, kan det hjælpe at rydde historikken, aktivere cookies på ny og genstarte Google Chrome. Dette gøres nemt på følgende måde:

Sådan rydder du din historik

  1. Åbn Google Chrome. Øverst til højre skal du klikke på de tre prikker. Vælg derefter ”Indstillinger” i menuen.
  2. Klik på ”Sikkerhed og privatliv” i menuen til venstre.
  3. Klik derefter på ”Ryd browserdata”.
  4. Markér felterne ud for de oplysninger, du vil slette i Google Chrome, herunder "Browserhistorik".
  5. Klik på ”Ryd data”.


Sådan aktiverer du cookies

  1. Åbn Google Chrome. Øverst til højre skal du klikke på de tre prikker. Vælg derefter ”Indstillinger” i menuen.
  2. Klik på ”Sikkerhed og privatliv” i menuen til venstre.
  3. Klik på ”Cookies og andre websitedata”.
  4. Markér feltet ”Tillad alle cookies”.


Efter du har ryddet din historik og aktiveret cookies, er det en god idé at genstarte Google Chrome. Det gør du ved at lukke alle åbne internet-vinduer.

Hvis det stadigvæk ikke virker, kan du anvende en anden browser, såsom Safari, Firefox og Microsoft Edge.

 

Driller teknikken stadig kan du få hjælp ved vores Netbankservice på 79 13 77 30

Åbningstiderne er hverdage mellem 08.00-20.00 samt i weekenden fra 08.00-18.00. 

 

 

Har du andre spørgsmål til dine investeringer? Så kontakt din rådgiver.