Leder du efter noget bestemt ?

Aktiesparekonto

En aktiesparekonto er en konto, der giver dig mulighed for at investere frie midler.

Løsningen består af:

  • En indlånskonto
  • Et værdipapirdepot

Det indskudte beløb er ikke låst, og du kan frit hæve dem.

Hvorfor en aktiesparekonto?

Der er flere fordele med en aktiesparekonto:

  • Lavere beskatning (17% af afkastet, hvor det normalt er 27%)
  • Automatisk indberetning og afregning af skat
  • Indsæt og hæv løbende
  • Skatten beregnes automatisk ved årets udgang. Har du haft et positivt afkast på din aktiesparekonto, trækkes skatten automatisk fra kontoen
  • Hvis du har tab på din aktiesparekonto, modregnes det i fremtidige afkast på aktiesparekontoen i senere indkomstår

Modsat almindelige investeringer i børsnoterede aktier, der beskattes efter realisationsprincippet, beskattes afkast på aktiesparekontoen efter lagerprincippet. Det betyder, at du beskattes af dit afkast, uanset om du har realiseret det eller ej.

Som Privatperson kan du oprette én aktiesparekonto – uanset pengeinstitut.

Kontakt din rådgiver i Sønderhå-Hørsted Sparekasse for at få oprettet aktiesparekonto og værdipapirdepot.

”Trafiklys-mærkning” af investeringsprodukter

  • Værdipapirer skal i dag mærkes som grønne, gule eller røde afhængig af risiko, således at risikoen ved værdipapirerne på en hurtig og nem måde kan vurderes. Du kan læse mere om risikomærkning af værdipapirer i følgende link Trafiklys-mærkning af investeringsprodukter