Leder du efter noget bestemt ?

Den nye MobilePay-løsning er til børn og unge mellem 7 og 14 år.

Løsningen er bygget op omkring forældrekontrol og gennemsigtighed.
Oprettelse af et barns MobilePay-profil sker via forældrene, som efterfølgende kan følge barnets aktiviteter, se saldo, aktivere eller deaktivere funktioner og få indblik i betalings- og chathistorik.

 

  • MobilePay kan benyttes af børn fra 7 år

  • Børn under 15 år anvender som udgangspunkt MobilePay Saldo

  • Fra 13 år kan barnet få tilknyttet et betalingskort, hvis forældrene godkender det

  • Forældrene bestemmer blandt andet, om barnet må sende penge, betale i butikker, betale online og oprette ønskelister

  • Pengene på MobilePay Saldo kan overføres til barnets egen bankkonto

  • Der gælder faste beløbsgrænser for brugere under 15 år. Eksempelvis kan der sendes op til 4.000 kr. til samme person inden for 24 timer, mens den samlede grænse for person-til-person-overførsler er 45.000 kr. over 365 dage. Der er desuden en grænse på 7.500 kr. for betalinger til virksomheder og organisationer over 30 dage

  • Forældrene har mulighed for at se barnets aktiviteter og kan løbende justere adgangen til de forskellige funktioner

 

Sådan får dit barn MobilePay

Tid til MobilePay?
Det gør det nemt for dit barn at betale og overføre penge
– noget mange børn glæder sig til at kunne.

Husk, at dit barn skal være mindst 7 år for at kunne bruge MobilePay.
Følg vores guide, og hjælp dit barn godt og trygt i gang.

 

mobilepay-logo_2.jpg

Fem skridt til at dit barn kan få MobilePay

Du skal bekræfte, at du er forælder eller værge

  • Log ind på borger.dk

  • Vælg dit barn i øverste hjørne og download PDF-dokumentet.

 

Gå til registerindsigt

MobilePay skal godkende forældremyndigheden

  • Upload PDF-dokumentet på MobilePays sikre side. Når dokumentationen er godkendt, kan du fortsætte oprettelsen.

 

Upload her

Opret barnets profil

  • Åbn MobilePay

  • Gå til Mig

  • Vælg Tilføj barn

  • Følg vejledningen i app’en

Aktivér de funktioner, dit barn skal bruge

Gå til dit barns profil i MobilePay. Her kan du give samtykke til de funktioner, dit barn skal have adgang til. Det kræver samtykke fra begge forældre, før barnet kan bruge visse funktioner – og begge forældre skal være MobilePay-brugere.

Download MobilePay-appen til dit barns telefon

 

Download til Android

 

 

Download til Iphone

 

 

Når du åbner appen, vil du blive guidet igennem op­sæt­nin­gen 

Du kan også her se, hvordan du får MobilePay til børn og unge.

 

MobilePay til de unge

Lige et par gode råd

Inden du sender dit barn i byen med MobilePay, er det for­nuf­tigt, at I taler om net­svin­del og andre måder, man kan blive snydt på.

 

Gode råd til dit barn - Pas på mobil og koder 

  • Husk dine koder til kort, mobilbank og MobilePay i hovedet. Skriv dem aldrig ned, og fortæl dem aldrig til andre

  • Lån aldrig din mobil ud til andre

  • Lad aldrig din mobil blive liggende, når du forlader rummet. Hvis du bliver nødt til at efterlade din mobil, så husk altid at lukke din mobilbank og din MobilePay-app

  • En over­før­sel med MobilePay, er det samme som en betaling med kontanter. Så husk at kon­trol­le­re, om modtager er den rigtige

 

Vejledning til hvordan man gør. Download her

Du kan finde yderligere hjælp her https://mobilepay.dk/barn