Leder du efter noget bestemt ?


Foreninger og ajourføring af kundeforhold

Det lokale foreningsliv har stor betydning for Sønderhå-Hørsted Sparekasse.

Foreningskonti er meget omkostningstungt for os at administrere, hvorfor vi kun ønsker at have disse i forbindelse med, at flere bestyrelsesmedlemmer er kunde hos os.

Godt samarbejde

Udgangspunktet for et godt samarbejde er, at vi kender hinanden godt. Vi lægger vægt på en tæt dialog og stort kendskab til foreningens forhold.

Sønderhå-Hørsted Sparekasse har ligesom alle andre pengeinstitutter pligt til at opbevare denne dokumentation for at overholde reglerne i hvidvaskningsloven. Derfor skal vi en gang årligt indhente forskellige oplysninger.

 

Disse oplysninger er:

  • Referat fra generalforsamling, referat fra bestyrelsesmøde eller stiftelsesdokument 
  • Kopi af vedtægter med tegningsregler / Ændringer i vedtægter
  • Legitimationsdokumenter (Kopi af pas / kørekort samt sundhedskort) på bestyrelsesmedlemmer, samt personer der kan tegne foreningen og har adgang til foreningens konti
  • Konstituering / Nye bestyrelsesmedlemmer og legitimation på disse
  • Kontaktinformation på bestyrelsesmedlemmer, herunder kassereren
  • Forretningsomfang udfyldes i blanketten 

 

Løbende opdatering

Foreningen er som kunde forpligtet til at holde banken løbende opdateret, ved f.eks. udskiftning i bestyrelsen. 

Vi beder jer derfor indsende dette materiale og udfylde nedenstående blanket senest 1 måned efter, at der har været afholdt generalforsamling.


Find blanketten her

 

Upload dokumenter

Er du blevet opfordret til at uploade dokumenter til os - enten legitimation eller andre dokumenter, så kan du gøre det sikkert via nedenstående links:

Legitimation

Øvrige dokumenter