Leder du efter noget bestemt ?

 

Ny controller til Sønderhå-Hørsted Sparekasse

Elise Dølrath Lauridsen, 34 år, er pr. 1.6.2022 ansat som controller i Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Elise har taget kontoruddannelse med speciale i administration på Aarhus Business College. Hun kommer fra en stilling som administrativ medarbejder i Thisted Kommune. Elise skal varetage opgaver indenfor hvidvask samt kontrolopgaver i henhold til gældende lovgivning.  

Sønderhå-Hørsted Sparekasse oplever fortsat stor kundetilgang og vækst generelt. Dette medfører større arbejdsbyrde til kontrolopgaver i Sparekassen.  

Privat bor Elise i Thisted. Er gift med Mikael og sammen har parret 1 datter.

Elise engagerer sig udover Sønderhå-Hørsted Sparekasse også i fritidsaktiviteter i Thisted.

 

Nyheder