Leder du efter noget bestemt ?


Indsigelser i forbindelse med brug af betalingskort

Opdager du, at der er foretaget betalinger med dit kort, som du ikke selv har foretaget, skal du straks spærre kortet. Du kan herefter oprette en indsigelsessag. Det samme gælder, hvis du selv har foretaget en handel, men varen f.eks. ikke er modtaget.

Læs om muligheder for indsigelser her.

På Lokale Pengeinstitutters hjemmeside under Mastercard - "Sikkerhed" finder du også oplysninger om sikkerhed ved brug af kort som betalingsmiddel - herunder oplysninger om mulighed for tilbageførsel af betaling ved handel på nettet - læs her.

Det kan være en god idé, at have relevante oplysninger klar. Ved nogle indsigelser skal du først forsøge at kontakte forretningen for at løse problemet. Hvis du ikke kan løse problemet med forretningen skal du hurtigst muligt oprette indsigelsen, så din sag ikke bliver forældet.  

I forbindelse med oprettelse af en indsigelsessag skal du være opmærksom på, at hvis det viser sig, at der er tale om transaktioner, som du selv har foretaget, abonnementer eller lignende, som du tidligere har tilmeldt dig, kan sagen komme til at koste dig sagens omkostninger.

For at oprette din indsigelse skal du bruge MitID, kortnummer på det kort, beløbet er trukket på, samt dit cpr. nr. Hvis der er tale om misbrug af kortet, skal kortet først være spærret, inden du kan oprette indsigelsen

Vær opmærksom på, at du kan blive bedt om at fremsende dokumentation for kontakt med forretningen, kvittering, faktura og evt. politianmeldelse.

Opret indsigelse her.